fredag den 20. april 2012

Inspirerende fredag



Så blev det endelig weekend med familiehygge, te og jordbærtærte! Det er dejligt med et pusterum, hvor man kan slappe helt af uden, at der er nogle, der forstyrrer, og det nyder jeg. Det giver mig også tid til at reflektere over de mange ting, der er sket i løbet af ugen, som nogle gange kan fylde meget i hovedet!

Dagen startede med den obligatoriske løbetur kl. 07.00. Ruten er omkring 4 km, så det er fint, og det er rart at få sig rørt inden, at de faglige timer begynder. Derefter stod den på 4 timers samfundsfag, som  startede i foredragssalen med fremlæggelser om hhv. turen til Kirgistan og Indien.
Derefter kom der en motivator og foredragsholder forbi ved navn Kasper Grandt. Han fortalte om De ti veje til optimal udvikling/succes. Det var absolut det mest inspirerende foredrag, vi nogensinde har haft på Rønde Efterskole, da det på en gang var meget lærerigt, men samtidig også enormt sjovt. Det, der startede ud til at blive den sædvanelige smøre om; du kan hvad du vil, tro på dig selv, sæt gode mål for din fremtid  - blev forvandlet til den fedeste præsentation om ti veje til et bedre liv. Efter foredraget gik jeg ud med en følelse af; at jeg KAN nå mine drømme, hvis jeg virkelig brænder for det, det er ikke bare noget eksperter siger  - det er rent faktisk muligt!

Jeg kan desværre ikke fortælle om hele foredraget, men kan kun råde jer til at besøge hans hjemmeside: www.optimaludvikling.dk.

Med på vejen får i to klip, som han viste os - God weekend!



Positive tanker,
                   Anna Emilie



Ingen kommentarer:

Send en kommentar